Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forældresamarbejde på VAS

Forældresamarbejdet på Vigerslev Allés Skole 

Det væsentligste skole/hjem-samarbejde sker i klasserne. På Vigerslev Allés Skole prioriterer vi skole/hjem-samarbejdet højt. 

For at prioritere samarbejdet har vi, ud over det almindelige skolehjem-samarbejde, valgt at der i hver klasse skal vælges kontakt- og trivselsforældre. 

Fakta om kontaktforældre 

Kontaktforældrene er en del af lærernes bagland – en gruppe interesserede forældre bag lærerne og klassens liv. 

I hver klasse vælges 2 kontaktforældre. Kontaktforældrene vælges på det første forældremøde i skoleåret. Kontaktforældre vælges for et skoleår ad gangen. Kontaktforældrene aftaler selv, hvor ofte de ønsker at mødes, og hvordan arbejdet skal varetages.

Kontaktforældrene støtter op om skolens arbejde med at skabe trygge rammer for børn, forældre og lærere. Kontaktforældrene er opsøgende i forældregruppen med hensyn til emner til forældremøder og er bindeled mellem forældregruppen og skolens ledelse i sager, der vedrører fællesskaber og er af generel/ principiel karakter. Kontaktforældrene involveres IKKE i sager angående enkeltelever. 

Kontaktforældrenes rolle i forhold til skolebestyrelsen 

Skolebestyrelsen opfordrer til at kontaktforældrene holder sig a jour med skolebestyrelsens arbejde. Dagsordener for skolebestyrelsesmøder, samt referater kan findes på skolens hjemmeside. To gange om året afholder skolebestyrelsen møde med kontaktforældrene for at sikre et bredt fundament for bestyrelsens arbejde.

Kontaktforældrenes opgaver er: 

  • Viderebringe eventuelle input til dagsorden til forældremøder fra den samlede forældregruppe
  • Deltage i to årlige møder med Skolebestyrelsen
  • Være bindeled mellem lærere/leder og forældregruppe
  • Evt. komme med input til Skolebestyrelsen 

 

Fakta om Trivselsudvalget 

Trivselsudvalget består af en gruppe forældre i klassen. Trivselsudvalget vælges på det første forældremøde i skoleåret. Trivselsudvalget vælges for et skoleår ad gangen. Trivselsudvalget aftaler selv, hvor ofte de ønsker at mødes, og hvordan arbejdet skal varetages. 

Trivselsudvalgets opgaver er: 

  • Ansvar for at planlægge 2 årlige sociale arrangementer
  • Sammen med forældrene at afvikle de sociale arrangementer 

Der er mulighed for at låne lokaler og andre faciliteter på skolen. Dette gøres ved at kontakte skolens sekretærer. 

Ideer til sociale aktiviteter*: 

  • fællesspisning
  • klassefest for eleverne/klassefest for elever, forældre og søskende
  • rundboldturnering i Søndermarken
  • morgenmad i klassen
  • filmaften 

 * Skolen opfordrer til, at niveauet for trivselsarrangementer lægges, hvor alle kan være med – det vigtigste er, at klassens børn og forældre mødes, ikke hvad de mødes om.