Forælde til børn på VAS opfordres til at holde fri i de fastlagte ferier, fordi:
• Ferie i utide kan gå ud over samarbejdet i klassen, fagligt og socialt.
• Ferie i utide kan kollidere med særlige undervisningsforløb som fx projektarbejde eller gruppe arbejde.
• De store klasser har prøver, hvor deltagelse (også i forberedelse) er obligatorisk. Her er ferie i utide meget uhensigtsmæssigt.
• Det er ikke alle børn, der kan leve op til skolens forventninger og krav efter et længere fravær.
Vær opmærksom på, at når en elev fritages for skolegang, er det hjemmets ansvar, at eleven får indhentet det forsømte. Læreren er derfor ikke forpligtet til at lave undervisningsmateriale.
Vi vil bede jer forældre være opmærksom på ift. registreringen af fravær.
1. Alt kendt fravær skal nu indberettes af forældrene i MU Elev. Dvs. Aula-beskeder omkring fravær bør som udgangspunkt være overflødige.
2. Der er 2 muligheder når man som forældre indmelder fravær, nemlig SYGDOM og EKSTRAORDINÆR FRIHED.
- EKSTRAORDINÆR FRIHED (fx ferier og særlige begivenheder i familien) anmoder man om.
Lærerne kan give frihed op til tre dage. Over tre dage går automatisk videre til ledelsen.
- ALT andet fravær skal man registrere som SYGDOM. Dvs. alt fra almindelig sygdom, til lægebesøg, til for sent fremmøde.
3. Klikker man på sin profil i MU Elev og vælger indstillinger, har man mulighed for at tilvælge, at man som forældre får en SMS, hvis ens barn ikke møder i skole eller kommer for sent. Denne funktion er ikke slået til automatisk, så man skal altså aktivt vælge det til.