Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Anti-mobbestrategi

På VAS definerer vi mobning som:

En eller flere børns gentagne handlinger eller ytringer, der overskrider et andet barns grænser og fører til mistrivsel eller udelukkelse fra fællesskabet.

På VAS arbejder vi både forebyggende og indgribende i forhold til mobning. Ved mobning mødes relevante personer og laver en handleplan med konkrete tiltag indenfor 10 dage. Ledelsen og klassens team er altid repræsenteret. Derudover kan der efter konkret vurdering deltage; forældre, pædagoger, AKT-vejleder, inklusionsvejleder, inklusionspædagog, psykolog mv. Vi lægger vægt på fællesskabet og gruppedynamikken i handleplanen, og at vi tager hånd om de direkte involverede. Forældre inddrages og forventes at bakke positivt op om skolens indsats mod mobning.

Er man som forældre bekymret for mobning eller mistrivsel, kontakter man klassens team.

Godkendt i skolebestyrelsen den 21.3.2018