Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Skolestyrken skaber trivsel på VAS

På Vigerslev Allés Skole har vi arbejdet med Skolestyrken siden skoleåret 2019/20. Skolestyrken er et effektivt og sammenhængende helskoleprogram, som arbejder med hele skolen frem for kun enkelte elever eller enkelte klasser. Udgangspunktet er en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med at styrke fællesskaber, fremme skoletrivsel og bremse mobning fra 0. til 9. klasse.

Vi ser trivsel som én af skolens kerneopgaver. Trygge fællesskaber er en forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. I et trygt fællesskab tør man være den, man er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket. Vi ser det som én af skolens vigtigste opgaver at opbygge og vedligeholde trygge fællesskaber – både blandt eleverne og i relationen mellem eleverne og de voksne. Vi tror på, at når eleverne trives, så styrker det både deres personlige og sociale udvikling samt deres faglige udbytte.

Fundamentet for Skolestyrkens arbejde er trivselsfremme, håndtering og forebyggelse af mobning. Til det arbejde anvender vi både ”trivselsværktøjet”, hvor udgangspunktet er det forebyggende trivselsarbejde, samt ”håndteringsværktøjet” i de tilfælde, hvor der er mobning eller mistanke om samme.   

Vi har samarbejdet tæt med ”Alliancen mod mobning", består af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet, og de har i fællesskab udviklet Skolestyrken. Den 11. nov. 2021 havde vi besøg af HKH Kronprinsesse Mary og repræsentanter fra de tre organisationer, hvor vi fortalte om vores arbejde og erfaringer med Skolestyrken.

Billeder fra besøget kan ses nedenfor.

Dokumenter mediebibliotek